Der var engang hvor det var sjovt at være fan af et hold
Hvor hver en mand på banen kunne noget med en bold
Dengang var man stolt, stod i korte ærmer, selv når det var pissekoldt
De andre de grined’, den gule farve var grim
Vi grined’ dobbelt når vi slog dem hjem
Hvem er nu grim, KB kom aldrig rigtig tilbage igen

Vi ku’ tabe, aldrig helt besejres
Over klubben var der ingenting
Det var dengang før der gik Tantra i Sting
Og han blev ring’

Men vi står her endnu
I blå og gul
I modvind og gru
vi står her endnu
Vi står her endnu
I blå og gul
Emil kigger du?
Vi står her endnu

Men tiderne er skiftet, der er penge i sport
Og det er alligevel mer’ end alt det jeg har ødslet bort
Selv når vi tæller trøjer, bajer, udebaneture og sæsonkort
De fleste spillere vil ha’ mer, det’ jo forståeligt for fa’en
Og de stakkels aktionære skal jo også have en bid af kagen
Og hvad er der så lige tilbage?
Udover den nostalgiske ide om de gode gamle dage

Der er følelsen af at uanset hvad der sker, så ved vi hvor vi er
Selvom Emil sagde, der kommer andre efter jer
Det kan da godt vær’, men

Men vi står her endnu
I blå og gul
I modvind og gru
vi står her endnu
Vi står her endnu
I blå og gul
Emil, hvor er du?
Vi står her endnu